Teivi & jeg snakkede i går ❤️

Hej allesammen, så.. er min stemme næsten på plads igen, og vi skal bare have vejret på plads, så er det ud at tage nye billeder 🌿og efter alt den forståelse, der er sket, og som jeg har skrevet om..

kan jeg kun forvente, at det kreative også bliver helt fornyet, ligesom vi er blevet ❤️ Hvordan har I det? Og er det lidt sommer i Danmark? 🙂

Teivi & jeg snakkede i timer i aftes, det var rigtig fint, og det virker efter psykolog. Jeg kunne forklare ting, som psykologen forklarede mig, og Teivi kunne sige, hvad hun tænker den anden vej osv..

på den måde bliver psykologen for os begge to, for vi har samme historie 🙂

Og nu skal I høre, hvad vi sådan snakkede os frem til, på det rigtig fornuftige grundlag at have, alt psykologen har sagt. Så det ikke bare bliver ens egen tænkning.

For os begge to, Teivi & jeg, voksede vi op med det krav fra vores familiers side: vær mom, mom, I love my mom, jeg kan ikke klare mig uden mor..

det er, hvad vores familier krævede. Intet balanceret alternativ måtte findes. Det er en alt eller intet-tænkning, der på ingen måde er voksen.

Så skete der ting i vores barndom, og i det hele taget det, at Teivi & jeg har en hjerne. Og intelligente personer accepterer sjældent et krav som det 🙂 den episode i mit & min families liv, som jeg snakkede med psykologen om i fredags..

og som ændrede alt, da jeg var 9 år (der står om den episode tidligere i bloggen)..var for mig at opdage at helt sikkert ikke mom’s way, for der er virkelig noget galt, med de personer som jeg bor under tag med.

For en 9-årig er det dybt skadeligt at måtte erkende den ting. Men det gjorde mig voksen, bare alt for tidligt. For Teivi skete det præcis samme, bare med andre events.

Derfra af, da vi var børn i hver sit land, var det kun konflikt, der byggede op mellem Teivi og hendes familie & mig og min familie. Vi ville dem ikke mere. Teivi i Estland, og mig i Danmark 🙂

De to konflikter, i Teivi ‘s familie & i min familie, eks.plo.derede.. da Teivi & jeg mødte hinanden i 2010.

Vi mødte hinanden med den samme følelses-baggrund, fra hver sin familie. Det er nok derfor, at det mellem os var det fantastiske kærlighed ved første blik ❤️ Vi så noget i hinanden, og vi ville vores balancerede vej, sammen.

Under de to familie-konflikter fra 2011 til 2018, prøvede Teivi & jeg virkelig, virkelig på at bygge en mellemvej, hvor det jo er sundt at have kontakt med sin familie, det skal bare være balanceret, når man er voksen 🙂

Men for dem var det stadig, og vil for evigt være, det krav:

vær mom, mom, I love my mom, jeg kan ikke klare mig uden mor.. og siden 9 år gammel, har hverken Teivi og jeg jo accepteret den ting.. og det er helt, helt absurd, at det nogensinde har været et krav, og så især når børnene er blevet voksne.

Og vi prøvede på at forklare dem, at deres krav på ingen måde er voksent, eller balanceret.. men de accepterede det ikke, måske forstod de det ikke, så de fik deres alt eller intet:

deres krav om komplet i mors arme, uden nogen form for selvstændig væren.. eller ingen kontakt.

Og at vi faktisk valgte ingen kontakt, tror jeg ikke at de så komme ☀️ Og det var pga. det valg fra vores side, at min mor til vores bryllup valgte at være klædt helt i sort.

Det var det, der skete, har psykologen lært os 🙂 og det giver os så meget til vores hjerter at have forstået det nu 🙂 jeg kan ikke sige nok.. det er ikke flovt at snakke med en psykolog.

Og det er ikke flovt at have brug for hjælp. Nogle gange er det jo ikke engang ens egen skyld, at man har brug for hjælp 🌻

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s