Man kan ikke forlade følelser, før man har gjort rent.. 🌱

Så har Teivi registreret sig til yoga, og jeg laver det tit herhjemme. For sundhed ☀️

Og så havde jeg en drøm i nat, der lærte mig lidt.. og det er super kedeligt at høre om folks drømme, så bare pointen er, at jeg gjorde rent i en masse følelser skabt af folk tidligere i mit liv, og gik så væk fra dem ned ad en grusvej 🙂

Og jeg linker det virkelig til oplevelser, med om personer forstår følelser. Folk, der er følelses-kompetente, rydder op i deres følelser, kigger sig i spejlet og spørger sig selv, hvordan vil jeg gerne være?

Og ser også ubehagelige følelser & traumer i øjnene. Mens dem med lav EQ (følelses-mæssig intelligens) lukker øjnene for ubehagelige følelser, ignorerer dem i stedet for at arbejde på sig selv, og reagerer udadvendt som at de f.eks. lige nu ødelægger hele Paris nede i Frankrig..

Og jeg har bare virkelig lært gennem tiden, at det virker ikke at lukke øjnene for sine problemer & følelser, flygte fra dem, drikke sig ud af dem, ødelægge Paris.. eller håbe man vågner en morgen, og følelserne er væk..

Jeg tror da, at næsten alle ønsker at forlade negative følelser, og det er et fantastisk ønske 😀 det bliver bare nødt til at gøres ved, at man får gjort rent inde i en selv..

før kan man ikke komme væk fra ubehagelige følelser som angst, frustration, traumer eller vrede. Det kan gøre rigtig ondt at se sig selv i spejlet, men det er bare nødvendigt, hvis man skal udvikle sine følelser 🙂

I mit tilfælde er mit følelses-kaos, der om noget har været i mig, skabt af sociale oplevelser, hvor jeg fik traumer i samspil med andre. Og jeg gik i mange år og var frustreret på dem, der sårede mig dybt, men..

til sidst var der bare kun det at gøre, at jeg selv – med støtte fra Teivi – ryddede op indeni mig 🌸 og man kan have brug for at rette f.eks. frustration mod nogen, det kan være sundt, hvis det ikke bliver et fast mønster.

Men selv om de har såret en, så kommer de ikke senere i livet og heler ens sår.. uanset hvor bitter det kan gøre en, så er der kun en selv – med støtte fra nye, nære personer – til at hele de sår, som nogen tidligere i livet var uansvarlige at placere i en.

Det var en superstor kamel for mig at sluge den ting 🙂 jeg gik og ønskede, at f.eks. min familie skulle komme nærmest her til Estland og rette op på skaden indeni mig..

Og uanset hvor meget det kan være det mest retfærdige, at nogen retter op på følelses-sår, så er det sjældent, at de gør det. Uanset hvor meget man kan ønske, at de ville. F.eks. står min familie fast på, at mine diagnoser er min egen skyld.

Og det vil de fortsætte med at stå fast på, ligesom mange andre der har skabt sår i nogen, og ikke er villige til at tage ansvar for det. Og den bitre pille at sluge er, at man må bare gøre arbejdet selv på at rydde op indeni en. Sammen med nye, gode, langt bedre personer..

som man forhåbentlig har fundet senere i livet 💕

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s