jeg flyttede

Hej allesammen. Hvordan er vejret i Danmark? Hvor skal I holde Skt. Hans? I Estland er det en kæmpe helligdag, Skt. Hans, mens at ting som Store Bededag stort set ikke findes her 🙂

Jeg skal starte med at sige, at der Er en del undtagelser til det I kan læse her, f.eks. kender jeg personligt nogle lidt ældre, der helt er hoppet med & omfavner unge ❤️

Jeg har jo skrevet rigtig meget om, hvilke typer personligheder, der klarer sig godt i den her nye, åbne verden, hvor man deler sin personlighed og også problemer på YouTube..

og snakker uden hindringer med sine veninder osv, og helst skal være frisk & have styr på livet, lang uddannelse, vente med kæreste til man finder den rigtige, for man skal være rigtig fornuftig.. osv.

Hvad er det så, der allermest, ud af alt jeg har skrevet om.. deler unge nu, fra dem fra den gamle verden før globaliseringen? Svaret er paranoia.

Helt op til 90’erne, og måske endda indtil 2000 snakkede man ikke om problemer, man holdt dem bag en lukket dør, for i et land som Danmark var der sociale konsekvenser ved at fortælle..

man blev dømt socialt.. og herovre, i Sovjet-tiden, blev man sendt i straffelejr og senere skudt for det. Efter 1991, hvor Sovjet faldt, blev det dog ændret til ‘kun’ massiv fordømmelse socialt, hvis man åbnede op.

Hopper vi til 50’erne, så kunne man ikke fortsætte sin hverdag, hvis den mindste ting slap gennem den pæne facade & perfekt holdte have. Men inde i huset, i familien, sejlede tingene.

Men man lod ingen se det. Man holdt sit hjerte lukket. Kun lukket. Og vi ved fra nutidig psykologi, at den paranoia er det mest skadelige psykisk & tit fører til psykiatriske diagnoser.

There you go, det jeg voksede op i, og at jeg har brug for psykiatrien nu. Psykologer elsker & omfavner vi unges vlog, blog kultur, hvor vi faktisk, faktisk åbner op. Og se, hvad det har gjort for mig at skrive her 🙂

Ift. mit lille univers her, så var det Mas.siv familie-konflikt, at jeg ville fortælle nogen om tingene i min baggrund. Også bare over en kop kaffe med en veninde.. intet, ingen måtte vide noget.

Og i den gamle verden var alt godt, når bare ingen vidste noget.

Som jeg skrev om i starten.. hverdagen kan for rigtig mange fra den gamle verden ikke fortsætte, hvis der kommer en rids i lakken på den pæne facade, hvor alt skinner & er perfekt..

og hvor et hegn er rundt om ens hjerte, med pigtråd på det hegn, og følelser er private. Kun private. Det er, den verden rigtig mange, der stadig er en stor gruppe i verden, voksede op i.

Og min psykiater her i Estland sagde, at de er den mest pressede gruppe i den her nye verden, for de er intet, af det man skal være i snart 2020.

Nogle har dog flyttet sig fra det, og er hoppet med på de unges vogn, og de er som regel elsket af os unge ❤️😀 det er så befriende!

Jeg har skrevet meget om, at nogle store grupper bliver skubbet ud på samfundets kant i de her år. Og det er dem, der har det paranoia. Det er ikke socialt accepteret at have i snart 2020.

Hej, vi bager brød igen.. bager I også nogle gange? Hos os er det Teivi, der gør det, men mest fordi jeg pga. de diagnoser ikke kan fokusere så længe ad gangen, og bage tager jo nogle timer 🙂

Men jeg følger med på sidelinjen, og går meget op i det. Teivi præsenterede lige en artikel i et stort medie her Postimees, der betyder Postbud..

at vidste I, at danskerne laver smørrebrød, og så er der et billedgalleri, en opskrift på dansk rugbrød, og for danskere lyder det måske ikke som en kæmpe revolution..

men det er det modsatte af Sovjet-tiden her, hvor nyde var noget, man skulle undertrykke, og man blev sat på plads socialt, hvis man gjorde ikke-arbejderklasse ting som at dekorere sin rugbrød.. til smørrebrød.

Så det skal ses i et historisk lys, at det er et jordskælv her, der sker. Veganer er, hvad man skal være nu her, og det bliver set som et tabertræk at hænge fast i Sovjet-kulturen.

Ressourcestærke vælger det nye, i den mest univers-størrelse kontrast til før 🙂 alt, man blev sat på plads socialt for før, er det man skal være nu for ikke at blive taget for en taber af den nye, ressource-stærke gruppe.

Og det er bare folk fra Sovjet-kulturen, hvor der ikke blev (og heller ikke måtte) tænkes udover arbejderklasse-værdierne..

som at arbejde er noget, man gør med hænderne, på en fabrik & hvis man ikke er beskidt af olie efter, har man ikke arbejdet.. og det kræver en stor mængde kød, så man har fysisk energi til at gå på arbejde, der er fysisk hårdt.

Et tænke-arbejde, som er det, man skal have nu, fandtes ikke. Det eneste afgørende var fysisk energi til arbejde på en metal-fabrik med smelteovne & kedeldragt..

Og hænge fast i det, hvor følelser er ligegyldige, og man til sidst ikke føler dem mere, fordi man ikke må tænke på dem.. startede et opbrud i, da jeg havde boet her i halvandet år..

og nu efter 5 år, bliver man (og det Er en hård kultur i Estland lige nu) set ned på som en decideret taber, hvis man hænger fast i det.

Og hele udtrykket ‘han hænger fast i den kultur fra Sovjet’ viser også den nye, ressourcestærke gruppes holdning 🙂

For danskere kan det være chokerende i Estland lige nu..

for der er meget sortering i mennesker herovre lige nu, hvor man kan hoppe på vognen veganer, eller i det mindste vegetar, have et tænke-arbejde på et kontor, have en ikke-arbejderklasse-løn, være veluddannet gerne fra uni..

eller man kan falde. Og der er problemer i det, for hvad med alle dem, som falder? Unge i Estland vil et nyt Estland.

Men det er Super spændende at have mødt Teivi, for jeg er trådt direkte ind i verdenshistorien.. strejkerne, der startede Sovjet i 1918, skete lige rundt om hjørnet i Skt. Petersborg..

Og følge selve centeret af verden i Den Kolde Krig flytte sig så vanvittigt.. det kræver virkelig noget at følge med, for det er jordskælv, der sker.. men en status på kulturen lige nu..

hvor en gruppe hænger fast i Sovjet, og møder fordømmelse.. og en gruppe der er alt, det klimatosse favner.